Twerking

Jeg har lige twerket for min 7-årige søn og hans legekammerat. Altså spændt ballerne på skift i et par stramme cowboybukser. Jeg kan ikke twerke, men jeg kan spænde ballerne. Det er mere end de to drenge kan.

Gustav bruger mest tid på at høre rock, danse, lave stunts og (med hans egne ord:) “ryste pikken” til musik….

Pt er playlistens favoritter:

 

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Mig, børnehaderen

Jeg elsker min søn. Det vil jeg ikke så tvivl om. Jeg synes også, at min kærestes børn er søde.

Men altså, jeg er bare ikke et børnemenneske. Jeg synes, børn er irriterende.

Jeg kan skændes med Gustav, så mine naboer overvejer at lave en spontan tvangsfjernelse. Og jeg kan elske ham så meget, at jeg har lyst til at klistre ham ind i dobbeltklæbende tape, så vi kan være sammen overalt.

Jeg kan ligge søvnløs og spekulere på, hvad jeg skal gøre for bedre at kunne lide børn. Jeg bekymrer mig om, om jeg har ødelagt mit barn, fordi jeg ikke er så meget til børn. Hvor mange ar har jeg allerede givet ham, som han om 20 år lader gå ud over en sagesløs psykolog og en kæreste, som faldt for de lyse krøller. Undskyld på forhånd.

Og jeg bliver lykkelig, når jeg ser hans omsorg for vores akvariefisk. Vores fisk, som han i stor seriøsitet har givet dumme navne og har gjort håndtamme – ja det kan man åbenbart med fisk.

Men når lejligheden er fuld af børn, som roder, larmer, skændes, forstyrrer mit liv – så drømmer jeg om at hoppe ud af vinduet og flyve væk. Bare lidt væk. I hvert fald får jeg lyst til at drikke hvidvin.

Jeg elsker mit barn. Og jeg nyder hvert sekund sammen med ham. Ægte. Og jeg glæder mig for hver dag, han bliver ældre.

Posted in Uncategorized | 2 Comments

Sygdomsbrok

Jeg ved godt, at det her skulle forestille en madblog, men I ved også godt, at den ikke kun (faktisk sjældent) handler om mad.

Og jeg ved også godt, at jeg er meget dårlig til at opdatere den. Men lets face it – det er vist primært en blog, som jeg bruger til selvterapi, så I er nok ligeglade :) Men da jeg startede med at skrive om livet som enlig madmor for tre år siden, hjalp bloggen på en eller anden måde med til at give mig ro i den nye rolle som enlig mor.

Nu er det sgu old news! Ja nogle vil endda mene, at jeg ikke er enlig mor mere, fordi jeg har fået en kæreste. Men det er jeg altså :) Er jo stadig alene med Gustav næsten alle dage.

Well men lige nu, har jeg noget andet, som jeg har brug for at brokke mig over.

Jeg har en kronisk sygdom, som er dum. Okay alle kroniske sygdomme er dumme. Det er alle sygdomme vel faktisk…?

Og jeg har det jo rigtig fint. Andre har det meget værre. Jeg smiler og tænker, argh så slemt er det ikke, og det er det ikke det meste af tiden, men nogle dage er det. Nogle dage er det umuligt at holde om Gustav. Nogle dage kan jeg træne hårdt i træningscentret. Og nogle dage føles det som om, jeg har fået en hammer over fingrene.

Gustav har været sød til at hjælpe med små ting i dag, fordi det bare kiksede helt. Til gengæld fik han medlidenhedsondt i stort set hele kroppen. Stakkels lille fyr.

Jeg har ikke brug for, at folk har medlidenhedsondt. Men jeg har brug for hjælp ind i mellem. Hjælp til at hælde vand op fra den dugvåde vandkande, som hænderne ikke kan holde fast på. Hjælp til at åbne min sodavand med det forbandede skruelåg. Så vil egentlig bare sige tak for hjælpen.

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Fodboldmor

Gustav er blevet meget interesseret i fodbold. Interessen kommer fra vennerne i børnehaven, det er helt sikkert. For både hans far og jeg synes, at fodbold er dødsygt. Men det er godt med en sund interesse, så selvfølgelig er han begyndt at gå til fodbold.

Og jeg har (til min rædsel) opdaget, at fodbold er sådan en sport, hvor forældrene altid er med! Med til træning og med til stævner. Da jeg selv var barn og gik til gymnastik, var mine forældre sgu da ikke med. Men det er åbenbart sådan, det er med fodbold. Desværre. Ja, jeg synes det er fedt at bakke ham op og dele hans interesse. Og det er også ret cute at se en flok 5 årige løbe rundt i en klump efter bolden. Faktisk ret underholdende. Men sgu ikke i en time ad gangen!

Og i går var vi til fodboldstævne. Det betyder: 2 timer i en iskold indendørs fodboldhal med nærmest kaotiske tilstande af forældre, trænere, børn, tombolaer og pølsehorn. Kl. 8 om morgenen!! Det tidspunkt kan der sgu ikke være nogen, der synes, er fedt?!? Og her fik jeg at vide – at det kun er begyndelsen. Nu bliver det en masse weekenden i haller rundt omkring i landet….

Og det her må jeg helt sikkert ikke sige – for min søns skyld – men jeg blev faktisk lidt glad for at se, at drengen ikke ser ud til at være et naturtalent for fodbold.

Lige om lidt starter udendørssæsonen, så nu er der indkøbt benskinner og rigtige fodboldstøvler. Shit det er dyrt. Det værste er egentligt, at jeg så skal stå og fryse. Men det har jeg altså ikke tænkt mig at gøre. Jeg smutter ind og svømmer på det nærliggende svømmestadion imens. Det må jeg kunne bestikke Gustav til at synes, er i orden. Eller bare sige, at sådan er det.

Fodbolddreng

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Sidder kærlighed i håret?

I dag blev Gustav klippet. Min smukke søn havde en stor manke af hvide krøller. Og nu har han 12 mm. i siden og to centimer på toppen. Ja jeg græd næsten. Sådan virkelig næsten. Kiggede på ham og tænkte – jeg kan faktisk lide ham lidt mindre nu. Fra nu af bliver han ikke klippet. Så meget.

Ja og her havde et billede jo været oplagt. Men “jeg er for træt til at smile mor”. Den følelse kender moren godt.

Jeg lyder sgu i grunden lidt sur og træt af dage her hva?!? Det er jeg faktisk slet ikke. Ja jeg er mandagsblå, anti-efterårsferie-sur og gigtplaget som en 80-årig. Men ellers går det sgu godt. Den femårige er genial, sjov, stor, klog, eftertænksom og super kærlig. Kan gå fra – “du irriterer mig mor!” til “jeg er så glad for, vi har hinanden mor!” på en halv time.

Og så er han stolt over, at mor har mere bøffer end mormorarme efterhånden. Ja jeg træner jo. Det skal man helst, når man har ondt i kroppen. Så det er meget godt.

I slipper for at høre om mad i denne omgang. Der sker ikke en skid på den front. Vi spiser pølser, gulerødder og ris med ketchup som sædvanlig.

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Jeg har lavet mad!

Det er rigtigt nok. Jeg lavede mad i sidste uge. Og inden I kommer for godt igang med at tænke – WOW, hun er genfødt eller noget – næææ, men jeg har købt noget så smart som måltidskasser på det der internet.

Sidste mandag var der ingen måltidskasse (den kom først tirsdag). Og mor her var sådan lidt mandagsblå. Åh hvor kan mandage dog suge alt liv ud af en. Og hvor er det dog tit om mandagen at singlelivet og dertilhørende periodisk ensomhed føles som en sur karklud i fjæset. Nå, men vi fik altså saltstænger til aftensmad. Det var en rest fra lørdagens fest. Men saltstængerne var med fuldkorn… Virkelig gode i øvrigt. Fra Rema. Vi fik også kylling. Sådan noget fra Fakta, som nogen allerede har stegt i forvejen. Smart.

Saltstænger.

Saltstænger med fuldkorn. Kylling som nogen har fikset. Space Jam på Netflix.

 

Tirsdag var så den lykkelige dag med måltidskasse! Til dem, der ikke lige kender konceptet: Jeg får leveret alle ingredienser til et aftensmåltid til to personer. Altså sådan helt foran min dør leveret! Så skal jeg bare bikse det sammen.

Pizza parma. Smager bedre end normalt.

Pizza parma. Smager bedre end normalt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det var altså pizza. Det smagte vildt godt. Gustavs halvdel blev bare lavet uden fancy soltørrede tomater, artiskok, ost – dvs. uden alt det lækre. “Tomatsaucen” bestod af friske tomater hakket med hvidløg. Mega nemt og mega godt. Gulerødder og agurk har jeg selvfølgelig selv tilføjet. Man skal jo have lidt grøntsager.

Og som det måske fremgår, så vi også Space Jam den dag. “I believe I can fly…” Remember?

Onsdag spiste vi på Sharks i byen. Bare os to. Mega hyggeligt. Mega fedt sted at tage sit barn med. Gæt hvem, der spiste hvad.

Pølser og pomfritter.

Pølser og pomfritter.

Kødsalat. Win!

Kødsalat. Win!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fredag var det igen lykkelig måltidskassedag! Denne gang var menuen mere kompliceret end pizza. Nemlig fancy mangosalat med sorte belugalinser og kylling. Jep, hvis jeg havde set sådan en opskrift og selv skulle købe ind, havde jeg løbet skrigende væk. Men seriøst – det var megaaa godt. Og ret nemt.

Salat med mango, chili, belugalinser og kylling. Og der er også pinjekerner!

Salat med mango, chili, belugalinser og kylling. Og der er også pinjekerner!

Så er det mandag igen i dag. Det er dog en lidt bedre mandag sådan humørmæssigt. Jeg havde ikke købt ind, så fandt noget i fryseren, som min søster har efterladt. Det er vegetarfars til en slags frikadeller. Aner ikke, hvad det består af. Smager lidt af karry. Men der er vel også noget andet i. Måske kikærter. Ingen ved det. Men det var lækkert nok. Gustav kunne selvfølgelig ikke lide det.

Mystiske vegetarfrikadeller. Frosne ærter. Chilisauce.

Mystiske vegetarfrikadeller. Frosne ærter. Chilisauce.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ps – kender I den der sang med TopGunn, der hedder Tilbud? De spiller den konstant på P3. Nå, men Gustav elsker den. Og da vi så kørte i tog i weekenden, og han sad med hovedtelefoner i og hørte den sang, valgte han selvfølgelig at synge med på den. Teksten er noget ala “Du har en kæmpe røv… osv.” You get the point. Folk de gloede. Shit mand lader jeg virkelig min søn høre sådan noget…

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Dagens børnemenu: Masser af sukker

Nu skulle det her jo forestille at være en madblog. Så nu vil jeg skrive, hvad Gustav har spist i dag. Og det er ikke fordi, jeg er stolt af det. Men måske du tænker – okay, så er jeg ikke den eneste, som glemmer at give mit barn rigtigt mad nogle gange.

Morgenmad

Pære/banan yoghurt med havrefras (miniportion) efterfulgt af gåtur med mormor og morfars hund, som er Gustavs bedste ven. Men hunden vælter Gustav efter få skridt. Jeg vil kalde det et uheld. Gustav vil kalde det ond vilje fra hundens side, så nu er de midlertidigt uvenner.

1 time efter morgenmad

En pakke chokoladeknapper, som jeg har i lommen fra gårsdagens fredagsslik. Han får den, fordi jeg ikke ved, hvordan han ellers skal blive i godt humør efter at være blevet uvenner med sin bedste ven (hunden altså). Opdragelse på højt plan…

1 time efter chokoladeknapper

To pølsehorn fra Bilka og en håndfuld vingummier fra mormor.

Frokost

Det glemte vi.

Eftermiddag

2 krydderboller med smør. Saftevand. Et stykke Othellolagkage fra bageren. Og et stykke chokoladekage med brun glasur (det er det, vi kalder brunkage, der hvor jeg kommer fra).

Vi er til fødselsdag hos en rigtig god veninde. Både mor og datter har fødselsdag. Datteren bliver 5 år. Moren bliver lyvogtyve. Moren og jeg er enige om, at kager formet som andet end cirkler, firkanter og bradepander er strengt forbudte. Og glasur skal være brunt eller hvidt. Ikke lyserødt med glimmer eller grønt eller ligne en fodbold eller et prinsesseslot. Kager skal ligne kager og smage af kager! (Her hentyder jeg til et oprør imod den ulidelige trend, der huserer børnefødselsdage med mødre der efter ugevis i køkkenet præsterer kager, som ligner akitektoniske mesterværker og smager decideret underligt (hvad fanden er fondant?))

Aftensmad

Et glas cola og 2 stykker pizza fra en af de lokale pizzeriaer i 8210. Når man er blondine får man gratis cola og fem kroner i rabat, hvis man smiler til pizzamanden. Åbenbart.

Sengetid: Alt for sent.

Vurdering: En fantastisk dag! Børneopdragelse: Helt ud til højre. Morskab: Børn leger. Mødre snakker og drikker kaffe. Genialt.

Posted in Uncategorized | 3 Comments

Gustav og Gud

Min største formidlingsudfordring til dato har været at fortælle Gustav om Gud - uden at være evangeliserende.

Jeg har taget udfordringen op (og det er ved Gud en udfordring!), fordi jeg mener, han skal lære, hvad det betyder at tro. Og det mener jeg, at jeg kan lære ham ved at give min tro videre. Han må selv bestemme, om han vil tro.

Historien starter her:

Gustav er ca. 3 år og vi beder fadervor, når det er puttetid.

Her er min første formidlingsudfordring at forklare, hvem vi taler med, og hvorfor vi gør det.

Min forklaring, som han opfanger på det tidspunkt er, at vi beder Gud om at holde monstre og indbrudstyve væk. Nå ja.

Konklusionen er, at Gud passer på os og vores venner. Vi remser op af bedsteforældre, mostre, venner, pædagoger, hunde osv – og den liste bliver længere og længere hver aften.

Men hvordan kan Gud så passe på os? Jeg siger – det er fordi Gud holder øje med os, og kan se alt.

Spørgsmålene kommer så drypvist henover de næste måneder fra den opmærksomme dreng:

Hvordan kan Gud se alt? Måske har Gud briller.

Hvordan kan Gud høre alt? Måske har Gud meget store ører. Eller måske skal man bruge en meget høj stige for at komme op til hende? Nej. For så falder man jo ned.

Hvordan kan Gud undgå at falde ned fra himlen? Måske har hun vinger.

Og ja – nu er Gud blevet til en kvinde i Gustavs univers! Jeg har aldrig nogensinde sagt, at Gud er en kvinde. Så meget feminist er jeg ikke. Men der er altså noget i min formidling, der har givet Gustav den ide, at Gud er en kvinde.

Når jeg spørger ham, siger han, at Gud er et pigenavn.

Nu er Gustav 4 år, og vi læser børnebiblen. Fadervor er ikke sejt nok.

Børnebiblen er ret uhyggelig! Derfor synes han, den er sej! Så nu er Gud blevet sej og har det største sværd, som kan klare alle de onde. Hun kæmper og slår ihjel, indtil hun får sin vilje. Men hey – det var ikke min pointe med at lære ham om Gud!! Seriøst, prøv lige at læse det gamle testamente og så retfærdiggør det!

Gustav 5 år forstår nu, at det er hjernen, der bestemmer over mennesket. Men han mener stadig, at det Gud, der bestemmer over hjernen.

Han forstår også,, at det ikke er alle mennesker, der tror på Gud – og min udfordring ligger i at forklare, at det ikke betyder, at de mennesker bliver spist af monstre og har utroligt mange indbrud.

Nu må jeg så arbejde med at formidle bedre, at Gud ikke bestemmer alt. Men jeg skal vist selv forstå det bedre, før jeg roder mig ud i flere søforklaringer.

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Skænderier og mor 4 år

Kender I det der, hvor man om aftenen lige putter sin kolde numse ned under dynen, aah – og så er der fuld af knækbrød… Årh hvor irriterende! Så siger jeg også til mig selv: “Anja, nu er det altså slut med, at Gustav må spise knækbrød i sengen, mens han ser tegnefilm.” Det holder indtil i morgen.

Principper. Opdragelse. Pyh. Det er hat og briller her i biksen for tiden. Vi bliver sure på hinanden. Pludselig er jeg Anja 4 år. “Hvis jeg er dum, er du da også dum.” Indtil jeg indser, at det i stedet er der, jeg skal sige “Jeg kan godt høre, du er sur nu, men jeg er klar til at snakke med dig, når du er klar”. Ja ja, det siger jeg også nogle gange. Altså efter jeg har lige har været en tur i 4-års-land.

Ej nogengange er det simpelthen sådan nogle åndsvage ting, han bliver sur over.
“Jamen mor jeg sagde, at du ikke skulle komme ind, men så kom du ind alligevel, og så vil jeg ikke komme ud nu, så bliver jeg herinde for evigt, hvorfor kom du ind, når jeg sagde du ikke skulle (“fordi jeg bor her”), jamen mor jeg sagde…. (det samme som før gentages 10 gange)” O.M.G. (oh my God)!

Jeg kan måske også godt blive sur over åndsvage ting nogengange. “Stop nu med at grine, du skal altså i bad nu. Nej ikke lav mere fis. KOM NU BARE!”

Andre gange er det sværeste at lade være med at grine af ham. Især fordi han pt hele tiden siger til mig “Jeg er ikke længere din mor!”. Og så kan sådan en bette knægt altså se utrolig skæg ud, når han bliver hidsig. Men man må ikke grine.

Nu er det her jo egentlig en form for madblog. Og jeg har lavet mad en gang i denne uge. Nemt og nogenlunde lækkert for både mor og barn.

Pasta, kogte gulerødder, ketchup og små bøffer lavet af oksefars (der er forskellige krydderier i mor-udgaven). Det tog 10 minutter. Og Gustav spiste op!

Posted in Uncategorized | 5 Comments

Fødselsdag og sygdom

I dag bliver Gustav 4 1/2 år, og drengen mener, det er en rigtig fødselsdag. Vi har snakket om det i flere måneder, og jeg har sagt, at man altså ikke får gaver, men at vi godt kan aftale, at han må købe en lille ting i Fætter BR. Så det skal vi her i eftermiddag, når jeg henter ham.

Men jeg er også syg. Nu bliver det lidt noget klynk. Men det er altså virkelig hårdt at stå ud af sengen her kl. halv fire om eftermiddagen for at hente Gustav, køre ned til Bruuns Galleri og børnehelvedet Fætter BR, med feber og snot i hele hovedet.

Men så kan vi vist også godt tillade os at se fjernsyn resten af aftenen i sengen. Og spise havregryn til aftensmad igen i aften, ligesom vi gjorde i går.

Måske kan vi købe en is nede i Bruuns også… Man må godt få is, når man er syg. Nåe ja – og når man bliver 4 1/2 år :)

Opdatering efter tur i Bruuns med BR, sygdom og is:

Halvårsfødselaren og den syge mor.

Posted in Uncategorized | Leave a comment