Sidste indlæg startede sådan her: “I dag har Gustav og jeg haft en skøn dag sammen – jeps, ingen brok herfra.”
I dag tager vi lige en anden vinkel: I dag har Gustav og jeg haft en røvsyg eftermiddag sammen – jeps, masser af brok herfra.
I dag var bare sådan en brok-pive-surheds-dag for Gustav. OMG! Her prøver man at være sød og overskudsagtig. Henter ham lidt tidligere i børnehaven og kører ned og køber en spritny cykel til ham. Han blev glad. Lige indtil han blev sur. Jesus Christ! Fra kl. halv fem og til puttetid græd han konstant. Eller pev. I ved den der virkelig irriterende pivende brokkende måde, hvor børns stemme bliver forvandlet fra tale til piveri.
waa-jeg kan ikke selv gå op ad trappen-waa-du er dum mor-waa-jeg vil ikke have aftensmad-waa-jeg har ondt i maven, i fingeren, i knæet, i foden-waa-jeg vil kun have pølser at spise-waa-jeg kan ikke selv tage mine strømper af-waa-du er dum mor-waa-jeg vil ikke sove-waa-nej ikke den bamse-waa-giv mig vand-waa-du er dum mor-waa-jeg skal tisse hvad skal jeg gøre-waa waa waa! ARGH! Get the point? Pyh.
Jeg har det jo ikke værre end andre forældre. Noglegange er det bare pisse træls at være nogens mor.
I morgen er det bedre. I morgen bliver en god dag.
Nåe ja – her er lige et billede med den nye cykel. Cirka 10 sekunder inden helvede brød løs.