Jeg får ikke købt ind i weekenden, selvom jeg burde. I stedet købte vi ind i går eftermiddags. Med Gustav i klapvogn, dødtræt. Uden indkøbsseddel og uden madplan. Det endte dog ok med en masse ting, som kunne udgøre en halvhjertet madplan for denne uge. Den ser sådan her ud:
Og bag de ambitiøse ting som Coleslaw, pandekager, biksemad og tærte (for det er helt out of my league) må jeg gå til bekendelse – finder man det her:
Nåe ja, og der er selvfølgelig også de klassiske pædagogerne-hader-ting og du-er-da-vist-ikke-overskudsmor-ting som Petit Danone og ostehaps. Ungen elsker det. Jeg elsker det. Og jeg er ikke overskudsmor. (Jep – jeg elsker petit danone og ostehaps lige så meget som Gustav gør!)
Ja og for at fuldende billedet af den tvivlsomme børneopdragelse, så vi også fjernsyn, imens vi spiste aftensmad. Jeg fik laks. Gustav fik købe-fiskedeller. Han spise en hel!
På vegne af pædagogerne: vi hader ikke petit danone – de er vældig fine som fredags snoller
Præcis! Jeg ved, at I hader, når ungerne får dem med i madpakken. Og det gør Gustav altså nogengange. :)
På en eller anden måde kan jeg ret godt li’, at du mangler mig… Er det mærkeligt?!