Mød mine bedste venner

En enlig forælders allerbedste venner i køkkenet:

Makrel på tube er smart!

Makrel på tube – det er dælme smart! Ungen elsker det. Det kan holde sig længe. Man er ikke nødt til at smide en halv dåse ud. Det er meget nemt at smøre madpakke med. Jeg synes også, det smager godt!

 

 

 

 

 

Mikroovnen er din venMikroovn! Du kan ikke leve uden. Det er i hvert fald dumt. Havregrød på 1 minut. Opvarmning af ting fra fryseren såsom pølsehorn, frikadeller (ja dem man køber færdige), madrester osv.

 

 

Ketchup. Can’t live without it! Gustav æder det meste, når der kommer af masser af ketchup på! (Helst Heinz. Det er ikke en reklame. Bare virkeligheden.)

 

 

 

 

 

 

Kanelknækbrød. God snack om eftermiddagen eller til at tage med i tasken – til barnet altså. Den virker hver gang! Måske er det lidt for usundt. Men det har været min ven, siden Gustav fik tænder. Næsten.

 

 

 

 

 

Podcasts fra DR. Eller bare fjernsyn generelt. Gustav ser rigtig meget Lille Nørd og Store Nørd fra DR, og når det er podcast, behøver man ikke være afhængig af nettets (u)stabilitet. Og så kan han vælge lige det afsnit, han helst vil se. Det er helt uundværligt, når jeg skal lave mad, at Gustav kan se fjernsyn imens.

 

 

 

 

Rødvin med skruelåg. Eller en god vinprop med lukkefunktion. Eller en dunk. Det er altså ikke for at være totalt alko. Men jeg elsker at få et (eller to) glas rødvin om aftenen. Især når jeg har børneweekend, hvilket meget tit inkluderer alenetid fredag og lørdag aften. (Nu lyver jeg, for jeg drikker ligeså ofte vin til hverdag). Men sådan en flaske med skruelåg kan lige stå der, klar til at tage et glas i ny og næ. Som regel efter puttetid selvfølgelig.

2 Responses to Mød mine bedste venner

  1. Trine Engel says:

    En fantastisk blog du har lavet dig, Anja. Den er fuldstændig ligesom de breve, du skrev til mig, da vi var teenagere :-) Og så er jeg jo faktisk mad-interesseeret! Så det er sjovt at læse en madblog skrevet af en, der ikke synes at madlavning er det fede.

    Jeg har selv tendens til at gå sukkerkold en gang i mellem og min nye “ven” er fignestænger – især den nye med appelsin og kanel. Det er sundt (tørret frugt), det er sødt, det er nemt at spise og det kan holde sig i uendeligheder. Jeg har skufferne på arbejdet og handskerummet i min bil fyldt med dem.

    • EnligMadMor says:

      Trine! Fantastisk at genfinde dig! Uh og de breve.. :) Haha!
      Fedt at du er madinteresseret – så kan det jo være, at du kan give mig et par gode tips… :) Og jeg køber straks figenstænger i dag – bliver jo helt lækkersulten!