Valentines-middag

I dag er det Valentines day. Det har jeg ikke rigtig nogen holdning til. Jeg kan godt lide ting, der får folk til at snakke om noget fælles. Det gør Valentines day. Om man kan lide det eller ej.

Gustav og jeg købte masser af lyserøde roser sammen. Primært fordi at jeg så kunne vise på Facebook, at jeg også har en dejlig mand, og at jeg har det pisse godt med at være single (billedet har på 3 timer fået vanvittige 32 likes, så det var da en god taktik). Roserne ligner en million ik? De koster 10 kr. pr. bundt (Tip #1Billigblomst – ligger tæt på Harald Jensens Plads).

 

Faktisk er det her billede lidt misvisende – Gustav var pisse sur her til aften. Tror egentlig bare han var træt. Det er altid en god undskyldning – i hvert fald ikke mig, der gør noget galt… Det var bare, som om alt var galt. Jeg hader, når der kommer surmuleri ud af de mindste ting. F.eks. var det bare helt galt, da jeg kom til at skylle ud i toilettet – det skulle han jo gøre!

Nå vores romantiske middag bestod af kyllingelår fra fryseren (30 min i ovn, drysset med rosmarin), resten af en pose kartoffelrøsti fra fryseren, ærter fra fryseren, en bolle fra fryseren, ketchup, chilisovs og rød peber.

Vi fik også dessert. Pandekager med jordbærmarmelade. (Og sukker, men det vil jeg helst ikke skrive her, for så lyder det ekstra usundt på en tirsdag). Pandekagerne var selvfølgelig færdigkøbte:

Og ja, Gustav ser fjernsyn samtidig.

Hov og så kan I da lige få lov at se ugens madplan:

Ja den sucker om muligt endnu mere end den plejer. Jeg lader som om, at jeg har “projekt-tøm-fryseren”. Egentlig er det bare fordi, jeg ikke gider købe ind og lave mad (what else is new…?).

Tip #2: Jeg hører Shakira, mens jeg smører madpakker om aftenen. F.eks. Waka waka. Så føler jeg mig faktisk en lille bitte smule sexet/spontan, når jeg står der og svinger med hofterne midt i tubemakrellen og leverpostejen. Og nej, her kommer ikke et billede.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Skriv gerne en kommentar!